Luls historie

Det kan da ikke ske for mig 

I 1999 blev min mor, min søster og tre halvsøskende familiesammenført med min far.
Vi boede i Svendborg til 2004, hvor mine forældre blev skilt. I 2011 var jeg 18 år, og blev sammen med mine brødre, der er født i Danmark, sendt til Somalia på genopdragelse mod vores vilje. Først halvandet år senere lykkedes det mig at komme hjem. Siden har jeg kæmpet med traumer efter opholdet – og arbejder nu for at ingen andre skal komme i den situation. 

Kender du det? 

Jeg var lille og tyk, på ingen måde en der tiltrak mig opmærksomhed. Jeg var slet ikke attraktiv, og jeg var meget usikker. Jeg skulle først til at begynde på livet, have en uddannelse og havde ingen forestilling om at mine forældre kunne finde på at sende mig til Somalia. 

Sådan noget sker kun for folk, der virkelig er ude i slemme ting. Det kunne slet ikke ske for mig, jeg var et ordentligt menneske med små fejl. Jeg havde ikke en masse kærester, tog ikke stoffer, drak da af og til lidt alkohol, men jeg var ikke en, som nogen forestillede sig kunne gøre noget som helst forkert. Det var jeg alt for bange for min mor til. 

Hvad gik der forud? 

Ja, det skete alligevel – og det havde intet med mig at gøre.

Min mor fik en depression. Hun havde problemer med kommunen, hendes ekssvigerfamilie behandlede hende dårligt, hun havde ikke en eneste fra sin familie, stamme eller klan, hverken i Danmark eller i Europa. Kommunen blev involveret. Mine brødre var kronisk syge. Hun stolede ikke på systemet. 

Hun sendte os afsted, fordi hun ville have kontrol med sit liv, hun ville ikke stå til regnskab overfor kommunen. Hun ville tvinge os til at leve efter bestemte normsæt. Der var vigtigt for naboer, familie, veninder – for vores somaliske kultur. Hun sendte os afsted, fordi hun var bange for, at vi ville blive fjernet – fordi hun var bange for at miste os. 

Najima er der for at hjælpe dig!

I 2019 stiftede jeg foreningen Najima – her bruger jeg min erfaring til at hjælpe andre børn, unge og familier, der er havnet i en lignende situation, og til at gøre opmærksom på problemet med unge, der bliver sendt på genopdragelse eller er i fare for at blive det.